Man
stiller nok alle det spørgsmål: Hvordan er det at være hjemløs?
Hvad lever man af? Hvad gør man om vinteren? osv.
Vi har været
ude at snakke med Sten på 46 år som bor på gaden.
Sten svarede os
på vores spørgsmål om, hvordan det er at leve som fattig og
hjemløs i Danmark. Sten fortalte os at han sover under broen sammen
med sin kone Bente og deres elskede labrador Loke, i et lille telt.
Når de ikke brugte teltet, lå det pakket sammen i en slidt
barnevogn, der stod ved siden af ham.
Da
vi interviewede Sten, var hans kone Bente ude at samle flasker, så
de kunne få råd til at købe avisen "Hus Forbi". De
sælger avisen for 20 kr. og får så kun 8 kr. selv, pr. avis de
sælger. Men når dagen er omme ender de aligevel med at have cirka
500 kr.
Sten har det
rigtig godt, han er altid glad, men han syntes at det er ydmygende at
stå og sælge aviser på gaden når man er hjemløs. Det Sten syntes
er det sværeste ved at være hjemløs, er at man skal pakke sine
ting sammen hverdag, man ikke kan lade dem stå, for så ødelægger
folk dem.
Sten kan ellers
godt lide at være hjemløs og bo på gaden, det er hårdt om
vinteren, men sjovt om sommeren. Om sommeren er det lidt ligesom en
telt tur, man er ikke bundet af noget og man kan rejse lige derhen
man vil, fortæller Sten.
Han fortæller
også at han har en masse hjemløse venner, omkring de 100, det er
rigtig hyggeligt og man bliver ret tætte.
Vi spurgte Sten
om han ikke havde noget familie, der kunne hjælpe ham med at få et
sted at bo, hvordan han var endt på gaden og om han fik
start/kontanthjælp? Han fortalte os at næsten alle i hans familie
var døde, og at grunden til at han var endt på gaden var fordi at
han havde fået sin hund Loke. De lejligheder de havde råd til at bo
i, var nogen hvor der ikke måtte være husdyr. Så ville de hellere
bo på gaden, hvor de kunne bo sammen med sin hund. Han fik hverken
starthjælp eller kontanthjæp da de jo ikke havde noget sted at bo
og derfor ikke kunne få hjælp.
Det Sten
"tænder på" er at være sammen med sin kone og sin hund.
Det er også dem han kalder sin "rigdom", man kan i
hvertfald høre på ham at han er rigtig glad for sin hund. Han går
ikke ind de steder hvor man kan få mad, fordi at der må hundende
ikke komme ind, "Den skal ikke sidde ude i kulden mens jeg
sidder inde i varmen" siger Sten til os.
Af:
Amanda Helding Kaslund, Karoline Kærbye og Sofie Guldhammer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar