Hvorfor vokser fattigdommen i Danmark?

2 ud af 3 danskere ser uligheden i Danmark som et problem, flertallet af danskere forventer at uligheden vil vokse i de kommende år.

Hvorfor vokser fattigdommen i Danmark, selv om der ikke er nogen der ønsker det? Er det fordi man ikke kan styre udviklingen? Nej, det er det på ingen måde. "Fattigdom er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker". Vi ved, hvad vi skal gøre for at yde den bedste og mest effektive hjælp. Men vi gør det ikke.
Danmark er mellem de rigeste lande i verden. Men alligevel stiger antallet af de fattige og socialt udsatte børn og voksne. Siden år 2000 er Danmark kommet ned blandt de EU-lande hvor fattigdommen vokser hurtigst. Der er lavet nye reformer af skatter, pensioner, dagpenge og kontanthjælp disse har til formål at skabe job og vækst, så vi kan uddanne os og komme i arbejde. Men indtil videre er de eneste effekter, at fattigdommen og forskellene mellem rig og fattig vokser endnu mere. Hvorfor sker det, selv om ingen ønsker det? Er det fordi udviklingen ikke kan styres? Nej, på ingen måde.

Nelson Mandela sagde det i en tale i London sommeren 2005:

”Ligesom slaveri og apartheid er fattigdom ikke et naturligt fænomen. Det er skabt af mennesker og det kan elimineres af mennesker. Elimineringen af fattigdom er ikke godgørende, det er en handling i retfærdighedens navn. Det er en beskyttelse af en basal menneskerettighed, retten til værdighed og et anstændigt liv. Så længe fattigdom findes er der ikke sand frihed.”

Fattigdommen er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker.

Mange har svært ved at tro på at vi har fattige i Danmark og mener at dem der er i nød, bare kan tage sig sammen. Vi har siden 1960’erne, fået et billede af Danmark som et land, hvor de offentlige myndigheder tager sig af de svage, som ikke kan forsørge sig selv. Billedet har aldrig passet med virkeligheden og det falder i stigende grad sammen. Men alligevel har vi stadig et godt billede af dansk velfærd. I hvert fald indtil vi selv får brug for den.

Årsagerne til fattigdom kan være tilfældigheder som kan ramme alle: Sygdom, stress og nedslidning, ulykker i trafikken, hjemme, på ferien eller arbejdspladsen, overfald, skilsmisse, arbejdsløshed. Så opdager man pludselig de faktiske forhold.

Her er der eksempler sat ind fra Nettet hvordan man bliver dækket af de offentlige hvis uheldet rammer en :

• Mange har hørt at dagpengene udgør 80% af lønnen, men opdager at der max udbetales kr. 17.663 mdl., at perioden er to år, ikke ni år som dengang i 1960’erne, at vi i stedet for en venlig og kompetent rådgiver møder et nedværdigende bureaukrati; at vi, hvis vi stadig er arbejdsløse efter to år, kan få ingenting eller måske kontanthjælp.  
• Mange tror at de får sygedagpenge, når de er for syge til at arbejde. Realiteten er at man får max kr. 17.663 om måneden og højst i fem måneder. Hvis man stadig er syg, nedsættes støtten til kontanthjælps niveau. Tror man det er en læge, der afgør, hvor syg man er, tager man fejl. Det er en kommunal sagsbehandler. Afgørelsen skal være individuel, det siger loven. Men loven fortæller ikke at de økonomiske rammer for sygdommenes antal og alvor, fastlægges i kommunens årlige budget som overvåges af Finansministeriet. Før fik man sygedagpenge til man var rask og kom på arbejde igen. Eller fik førtidspension fordi man var for handicappet til at arbejde. Det gælder som hovedregel ikke mere.
• Optimister, der ikke er forsikret mod arbejdsløshed og sygdom, tror at de kan få en kontanthjælp, de kan leve af.  Det passer som regel ikke. Hvis man selv eller den man lever sammen med har indtægter eller værdier over kr. 10.000 får man kr. 0. Hvis man er enlig og under 30 år får man kr. 3.225 – 10.689, afhængig af alder, uddannelse, kommunens vurdering af ens evner osv. Er man over 30 år, er man nogenlunde sikker på kr. 10.689. Enlige forsørgere kan normalt få kr. 14.203. Handicappede får kr. 10.689, men kun hvis kommunen skønner, at de er handicappede og kommunens budget tillader det. De heldige har en sagsbehandler som kender revalideringsreglerne og bor i en kommune, der har budget til revalideringer.
• Samtlige overførselsindkomster (alders- og førtidspensioner, dagpenge, kontanthjælp osv.) reguleres nedad og følger ikke længere pris- og lønudviklingen. Siden 1990’erne er de faldet med 5-6 % og frem til år 2023 vil de blive reduceret med yderligere 6.1 %.

Fattigdommen kan komme flyvene til en hvis man er rigtig uheldig, det er da lige noget man skal tænke over.