Hvorfor vokser fattigdommen i Danmark?

2 ud af 3 danskere ser uligheden i Danmark som et problem, flertallet af danskere forventer at uligheden vil vokse i de kommende år.

Hvorfor vokser fattigdommen i Danmark, selv om der ikke er nogen der ønsker det? Er det fordi man ikke kan styre udviklingen? Nej, det er det på ingen måde. "Fattigdom er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker". Vi ved, hvad vi skal gøre for at yde den bedste og mest effektive hjælp. Men vi gør det ikke.
Danmark er mellem de rigeste lande i verden. Men alligevel stiger antallet af de fattige og socialt udsatte børn og voksne. Siden år 2000 er Danmark kommet ned blandt de EU-lande hvor fattigdommen vokser hurtigst. Der er lavet nye reformer af skatter, pensioner, dagpenge og kontanthjælp disse har til formål at skabe job og vækst, så vi kan uddanne os og komme i arbejde. Men indtil videre er de eneste effekter, at fattigdommen og forskellene mellem rig og fattig vokser endnu mere. Hvorfor sker det, selv om ingen ønsker det? Er det fordi udviklingen ikke kan styres? Nej, på ingen måde.

Nelson Mandela sagde det i en tale i London sommeren 2005:

”Ligesom slaveri og apartheid er fattigdom ikke et naturligt fænomen. Det er skabt af mennesker og det kan elimineres af mennesker. Elimineringen af fattigdom er ikke godgørende, det er en handling i retfærdighedens navn. Det er en beskyttelse af en basal menneskerettighed, retten til værdighed og et anstændigt liv. Så længe fattigdom findes er der ikke sand frihed.”

Fattigdommen er skabt af mennesker og kan elimineres af mennesker.

Mange har svært ved at tro på at vi har fattige i Danmark og mener at dem der er i nød, bare kan tage sig sammen. Vi har siden 1960’erne, fået et billede af Danmark som et land, hvor de offentlige myndigheder tager sig af de svage, som ikke kan forsørge sig selv. Billedet har aldrig passet med virkeligheden og det falder i stigende grad sammen. Men alligevel har vi stadig et godt billede af dansk velfærd. I hvert fald indtil vi selv får brug for den.

Årsagerne til fattigdom kan være tilfældigheder som kan ramme alle: Sygdom, stress og nedslidning, ulykker i trafikken, hjemme, på ferien eller arbejdspladsen, overfald, skilsmisse, arbejdsløshed. Så opdager man pludselig de faktiske forhold.

Her er der eksempler sat ind fra Nettet hvordan man bliver dækket af de offentlige hvis uheldet rammer en :

• Mange har hørt at dagpengene udgør 80% af lønnen, men opdager at der max udbetales kr. 17.663 mdl., at perioden er to år, ikke ni år som dengang i 1960’erne, at vi i stedet for en venlig og kompetent rådgiver møder et nedværdigende bureaukrati; at vi, hvis vi stadig er arbejdsløse efter to år, kan få ingenting eller måske kontanthjælp.  
• Mange tror at de får sygedagpenge, når de er for syge til at arbejde. Realiteten er at man får max kr. 17.663 om måneden og højst i fem måneder. Hvis man stadig er syg, nedsættes støtten til kontanthjælps niveau. Tror man det er en læge, der afgør, hvor syg man er, tager man fejl. Det er en kommunal sagsbehandler. Afgørelsen skal være individuel, det siger loven. Men loven fortæller ikke at de økonomiske rammer for sygdommenes antal og alvor, fastlægges i kommunens årlige budget som overvåges af Finansministeriet. Før fik man sygedagpenge til man var rask og kom på arbejde igen. Eller fik førtidspension fordi man var for handicappet til at arbejde. Det gælder som hovedregel ikke mere.
• Optimister, der ikke er forsikret mod arbejdsløshed og sygdom, tror at de kan få en kontanthjælp, de kan leve af.  Det passer som regel ikke. Hvis man selv eller den man lever sammen med har indtægter eller værdier over kr. 10.000 får man kr. 0. Hvis man er enlig og under 30 år får man kr. 3.225 – 10.689, afhængig af alder, uddannelse, kommunens vurdering af ens evner osv. Er man over 30 år, er man nogenlunde sikker på kr. 10.689. Enlige forsørgere kan normalt få kr. 14.203. Handicappede får kr. 10.689, men kun hvis kommunen skønner, at de er handicappede og kommunens budget tillader det. De heldige har en sagsbehandler som kender revalideringsreglerne og bor i en kommune, der har budget til revalideringer.
• Samtlige overførselsindkomster (alders- og førtidspensioner, dagpenge, kontanthjælp osv.) reguleres nedad og følger ikke længere pris- og lønudviklingen. Siden 1990’erne er de faldet med 5-6 % og frem til år 2023 vil de blive reduceret med yderligere 6.1 %.

Fattigdommen kan komme flyvene til en hvis man er rigtig uheldig, det er da lige noget man skal tænke over.

Uligheden, hvad gør vi??

Uligheden i Danmark er stor, men hvad gør vi egentlig for at rette op på den?
Nogle vil mene at vi bare kan give de fattige flere penge, men vil det hjælpe?
Danmark er det europæiske land, hvor at uligheden er størst. Uligheden har ændret sig meget imellem 2007-2009.
Vi skal sammen stemme på de politikere, som vil forsæge at formindske uligheden her i Danmark.
I 2007-2009 var der krise i Danmark, det var nok derfor uligheden steg så meget.

Hvornår er man rig i Danmark?

Hvem vil ikke gerne være rig? Det tror jeg ikke der er en person der ikke vil. Rigdom ses i Danmark som et stort plus. De rige i Danmark udgør 25.100 personer der årligt tjener over 1 million kroner efter de har betal skat. De fleste af de 25.100 er typisk mænd i alderen 40-50 år, mens kvinder udgør 20% af de 25.100. Så det vil sige at de alle har en videregående uddannelse, som topleder eller selvstændige. 225,700 personer følger lige efter den gyldne procent, som er de 9% af Danmarks rigeste og tjener 404,700 kroner efter skat. Danmark er det 7 rigeste land i Danmark, så kan vel sige at vi ikke et land på mangel af penge.

Hvornår er man fattig i Danmark?

Det har været stor debat i Danmark omkring hvornår man er fattig.Er man fattig når man er på kontant hjælp, eller når man ikke har råd til mad, eller når man ikke hår råd til at tage på ferie eller de fritids interesser man går op i. Men er det sandt eller falsk om ser findes fattige i Danmark, skal vi virkelig samligne os selv med Afrika, fordi så kan vi se Danmark som et land med med guld belagte stier og diamanter på træerne. Men vi burde ikke sammen ligne os selv med Afrika, for det kan vi ikke fordi de er et helt andet samfund end vi har. Men hvis vi skal kigge på Danmarks befolkning os se hvad er gennemsnittet og hvor ligger fattigdomsgrænsen og hvad er absolut fattigdom og relativ fattigdom? Absolut fattigdom ses som at man har en meget lav indkomst og slet ikke kan dække de behov der skal dækkes, lige meget hvor basalt man har det, som fx husly, mad, rent drikke vand og tøj. Fattigdoms grænsen er ikke så lav i Danmark at vi har folk der har absolut fattigdom. Relativ fattigdom kan i ses på forskellige måder, men relativ fattigdom ændre sig alt efter hvilket land du er i, men i Danmark ligger relativ fattigdom på at man beregner de mennesker der har en mindre indkomst end den fastsatte procentdel af medianprocentdelen. Det er meget svært at definere fattigdom i Danmark, da der ikke rigtig er folk der virkelig kæmper med at få mad på bordet. Der ikke sat et helt specifik tal på hvor mange penge man skal have for at være fattig som i USA hvor det er 1$ om dagen. Men så er der også noget der hedder forbrugsfest som betyder at man ikke har råd til af tage på ferie og have sine fritidsinteresser. Men alt i alt kan man ikke helt specifikt sige at vi har en fattigdoms grænse.

Hjemløs i Danmark

Man stiller nok alle det spørgsmål: Hvordan er det at være hjemløs? Hvad lever man af? Hvad gør man om vinteren? osv.

Vi har været ude at snakke med Sten på 46 år som bor på gaden.

Sten svarede os på vores spørgsmål om, hvordan det er at leve som fattig og hjemløs i Danmark. Sten fortalte os at han sover under broen sammen med sin kone Bente og deres elskede labrador Loke, i et lille telt. Når de ikke brugte teltet, lå det pakket sammen i en slidt barnevogn, der stod ved siden af ham.

Da vi interviewede Sten, var hans kone Bente ude at samle flasker, så de kunne få råd til at købe avisen "Hus Forbi". De sælger avisen for 20 kr. og får så kun 8 kr. selv, pr. avis de sælger. Men når dagen er omme ender de aligevel med at have cirka 500 kr.

Sten har det rigtig godt, han er altid glad, men han syntes at det er ydmygende at stå og sælge aviser på gaden når man er hjemløs. Det Sten syntes er det sværeste ved at være hjemløs, er at man skal pakke sine ting sammen hverdag, man ikke kan lade dem stå, for så ødelægger folk dem.

Sten kan ellers godt lide at være hjemløs og bo på gaden, det er hårdt om vinteren, men sjovt om sommeren. Om sommeren er det lidt ligesom en telt tur, man er ikke bundet af noget og man kan rejse lige derhen man vil, fortæller Sten.

Han fortæller også at han har en masse hjemløse venner, omkring de 100, det er rigtig hyggeligt og man bliver ret tætte.

Vi spurgte Sten om han ikke havde noget familie, der kunne hjælpe ham med at få et sted at bo, hvordan han var endt på gaden og om han fik start/kontanthjælp? Han fortalte os at næsten alle i hans familie var døde, og at grunden til at han var endt på gaden var fordi at han havde fået sin hund Loke. De lejligheder de havde råd til at bo i, var nogen hvor der ikke måtte være husdyr. Så ville de hellere bo på gaden, hvor de kunne bo sammen med sin hund. Han fik hverken starthjælp eller kontanthjæp da de jo ikke havde noget sted at bo og derfor ikke kunne få hjælp.

Det Sten "tænder på" er at være sammen med sin kone og sin hund. Det er også dem han kalder sin "rigdom", man kan i hvertfald høre på ham at han er rigtig glad for sin hund. Han går ikke ind de steder hvor man kan få mad, fordi at der må hundende ikke komme ind, "Den skal ikke sidde ude i kulden mens jeg sidder inde i varmen" siger Sten til os.

Af: Amanda Helding Kaslund, Karoline Kærbye og Sofie Guldhammer.

Kan man være rig uden penge og fattig med penge?

Millionær og fattigdom, disse to begreber strækker mange følelser inden i os, følelser der trækker vores sind i mange retninger. De fleste af os vil gerne være millionær, men vi tør ikke sige det højt i vores samfund, for det ses lidt som en spøg.

Rigdom og fattigdom, disse to begreber vækker mange følelser inden i os, følelser der trækker vores sind i mange retninger. De fleste af os vil gerne være millionær, men vi tør ikke sige det højt i vores samfund, for det ses lidt som en spøg. 
 Hvis vi nu tog et kig på om man kan være fattig uden penge, svaret er ikke så enkelt. For nogle mennesker siger det kan man godt og nogen siger det kan man ikke. Men vi var ude at interview hjemløse Sten som vi spurgte om man kan være rig uden penge, hans svar var "Jeg har et telt og køkkengrej i min klapvogn. Jeg samler på flasker, jeg sælger bladet hus forbi, og på en god dag tjener jeg 500 kroner. Men Sten følte sig ikke fattig han havde en en dejlig kone som hedder Bente som som gjorde ham rig på kærlighed" sagde Sten. Så selv en hjemløs mand med næsten ingen penge kan føle sig rig? Man kan føle sig rig på mange ting, som feks. kærlighed, livsglæde og oplevelser o.s.v. Så det kan man jo egentlig godt. Men man kan også godt føle sig fattig selvom man har hele verdens penge, og man mangler det sociale, spirituelle og åndelige. Så det er ikke helt umuligt at føle sig fattig selvom man har mange penge, og omvendt med de fattige. En milliardær kan joa stort set købe sig til alt, så har ma ikke særlig mange udforinger i sit liv, og hvis man er fattig og knap nok har nok penge til mad og husly, men stadig væk er omringet af kærlighed, men kan stadig føle rigdom. Så rigdom kan ses forskelligt på, men det er nok stadig en af de mange spørgsmål vi nok aldrig får rigtig svar på.

Kontrasten

Vi gør os følgende tanker om vores emne - kontrast mellem rig og fattig.

Delemne: Kontrast mellem rige og fattige. Der vil nok altid være e diskussion om hvad man kalder fattigdom i Danmark, og om hvad man kan gøre for at undgå det. Mange mennesker bliver konfronteret med fattigdom i hverdagen uden at gøre noget ved det, og det får os til at stille følgende spørgsmål: - Hvad vil det sige at være fattig i Danmark?

-Hvad tænker de rige om de fattige.

-Hvad kan vi gøre for der ikke er så stor forskel på de rige og fattige i Danmark?

-Kan man føle sig fattig og omvendt?

Vi syntes det kunne være ret spændende at finde ud af forskellen mellem på de rige og fattige i Danmark, og hvad tænker de om hindanden.

Vi syntes samtidigt også det kunne være spændende at finde ud af hvornår man kan kalde sig og rig og hvornår kan man kalde sig fattig.

Det kunne  også være sjovt at finde ud af om der er nogen der føler sig rige selvom de er fattige, og om der er nogen der føler sig fattige selvom de er rige.

Lavet af. Sofie, Amanda og Karoline